Ved at trykke på selvbetjenings-knappen her på siden, får du mulighed for at

  • Bestille tid
  • Forny recepter på fast medicin
  • Skrive til lægen
  • Læse beskeder fra lægen

Vedrørende tidsbestilling til Kørekort og øvrige attester, blodprøver eller udlandsvaccination: Ring venligst så vi kan afsætte den nødvendige tid.

Du kan læse nærmere om brugeroprettelsen herunder:

Tryk på “SELVBETJENING” på denne side. Herefter kommer du videre til klinikkens e-portal

Første gang du besøger e-portalen, skal du oprettes som bruger. Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Opret mig som bruger” under teksten til højre for cpr nummer boksen.

Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv, det er vigtigt at du udfylder e-mail feltet med en gyldig e-mail adresse, da vi bruger denne mail adresse til at sende et aktiveringslink og senere til at give dig besked, når der er svar på e-portalen fra din læge.

Vær opmærksom på følgende:

Er du ikke tilmeldt Familielægerne i Gråsten som patient, kan du godt oprette dig alligevel. Hvis du som ikke-tilmeldt patient bestiller en tid, vil du modtage en automatisk genereret besked om, at tidsbestillingen er accepteret. Dette forhold kan vi desværre ikke ændre, men du vil blive afvist ved fremmødet.